ukrudtsbrænder

Det bedste tidspunkt at fjerne ukrudt er i foråret

Ukrudt fjerner du lettest i marts og april, hvor det er nemmest at få øje på og fjerne.

Venter du for eksempel til sommerferien med det store hug, bliver ukrudtet mere sejlivet og får længere rødder. Ukrudt skal du fjerne, inden det kaster frø.

En god indsats i foråret gør det lettere løbende at holde ukrudtet væk henover sommeren.

Sprøjtemidler kan havne i grundvand og påvirke havens økosystem

Sprøjtemidler er ikke kun ‘hårde’ ved ukrudt. Pesticider kan også:

  • Sive i grundvandet
  • Skade fugle, humlebier og havens økosystem
  • Være usunde, hvis du eller din familie kommer i berøring med dem