beskæring

LØVFÆLDENDE

Det har været almindelig praksis, at beskære de fleste løvfældende buske og træer i vintertiden, eller det tidlige forår, og det har planterne overlevet, men forskning har vist, at det er bedre at beskære i vækstperioden, og det er jo mens de har blade.

Hovedårsagen til det er, at i den periode lukkes beskæringssårene hurtigst, og dermed er planterne mindre udsatte for svækkelse.


Hvis hovedformålet med en beskæring er at få en kraftig ny vækst på planterne, opnås det mål dog bedst ved nedskæring sidst på vinteren/tidlig forår.

Undlad beskæring i tiden, hvor der er saftstigning i planterne, og det vil sige tiden op til løvspring, og samtidig med løvspring.

Allerbedste periode er i jas-månederne. Det vil sige juli – august – september.

Enkelte træer bør man under alle omstændigheder ikke beskære i vinter- og forårstiden – de såkaldte blødere. Det er Birk, valnød og ahorn/løn.

De beskæres altid med løv på. Det samme gælder stenfrugttræer, som kirsebær og blommer, samt fersken, abrikos og nektarin.

NÅLETRÆER

Stedsegrønne nålebærende beskæres i april-maj eller august-september. Det vil sige lige før, eller lige efter vækstperioden.

Ved beskæring i april-maj opnår man, at ny vækst følger lige efter beskæringen, og at de dermed hurtigst mister den stramme form.

Er det til gengæld den klippede, stramme form, man ønsker, er det først og fremmest klipning/beskæring i august-september, der skal til, plus som regel en trimning i løbet af sommeren.